Fotografi

Billeder i en bog.

Jeg har i lang tid forsøgt at overtale Anita til at få nogle af hendes fantastiske billeder i en fotobog, men det er bare aldrig rigtigt blevet til noget. På Facebook faldt jeg over et opslag: “Få 225 kroner i rabat på en fotobog, fra SAAL-Digital, hvis du skriver en anmeldelse af produktet bagefter”. Med opslaget så jeg en chance for at forene det praktiske med det fornøjelige og med udsigten til en solid rabat på en fotobog, fik jeg Anita overtalt til at lægge billeder til.

Jeg havde ikke hørt om firmaet før, men hjemmesiden og priserne så fornuftige ud, og rabatten betød at jeg kunne lave en fotobog stort set uden at skulle have penge ud af lommen, så jeg sendte en anmodning om at prøve deres produkt, og efter et par dage fik jeg en mail med en rabat kode, der skulle bruges indenfor 14 dage.

Dette er min første fotobog, så jeg kan ikke rigtigt sammenligne dette produkt, med andre, men jeg har alligevel dannet mig en mening:

Plusser:

  • Man skal installere et program på sin computer for at bestille deres produkter, det er jeg glad for. Man behøver ikke at uploade en flok billeder for at lave en fotobog, men kan gå igang med at sætte ind med det samme.
  • Upload virker gnidningsløst, ikke noget pjat med at uploade hvert billede for sig, det sker automatisk når designet er på plads.
  • Kvaliteten af bogen er god, siderne har en lækker overflader og farverne tro mod billederne. Papiret er måske en anelse til den tykke side, men jeg tror det hænger sammen med “lay-flat” indbindingen, der gør at man kan lade et billede strække sig hen over midten, uden at blive generet af den sædvanlige kruming i papiret ved bogryggen.
  • Lay-Flat – Det virker altså, jeg var meget spændt på at se hvordan de store dobbeltsidede billeder tog sig ud, og de tager sig rigtigt godt ud.
  • Hurtig levering – Jeg færdiggjorde bogen en lørdag aften, og havde den med posten torsdagen efter.

Minusser:

  • Stregkode – SAAL-Digital sætter en stregkode på bogen, med mindre man betaler for at slippe for dette. Jeg var egentlig parat til at acceptere stregkoden på bagsiden af bogen, men jeg fandt ud af at der også bliver placeret en stregkode på indersiden af coveret, hvilket var på et af billederne, dette kunne jeg ikke acceptere, så stregkoden måtte væk.
  • Der er ikke ret mange formater at vælge imellem. Jeg savner flere muligheder, og også muligheden for at vælge om bogen skal være i portræt eller landskabs format.
  • Jeg savner muligheden for at kunne vælge en anden type papir på indersiden af omslaget, således at man kan få det til at “ligne en rigtig bog”.

 

Jeg savner at kunne sammenligne denne bog med andre fotobøger, men det er jo min egen skyld, så jeg bliver nok nødt til at prøve andre fabrikater. Men stod jeg og skulle bruge en fotobog her og nu, ville jeg uden tøven bruge SAAL-Digital, især på grund af Lay-flat.

Billederne til projektet er fra Anita-K-Photography billederne fra bogen kan forøvrigt ses her på bloggen. Jeg skulle forøvrigt hilse fra Anita og sige at hun er godt tilfreds med bogen, og udseendet på hendes billeder.

Jeg skylder at nævne at bogen jeg fik lavet kostede mig 126,- udover rabatten, dette indeholder porto, samt de tilvalg jeg gjorde. Havde jeg valgt en mindre bog, kunne jeg have holdt mig indenfor (eller meget tæt på) det beløb gavekoden lød på.

 

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    John Jensen
    20. februar 2019 at 21:19

    Siden anmeldelsen har jeg forsøgt at benytte mig af SAAL igen, denne gang gik det ikke godt. De leverede et print hvor farverne ikke havde de korrekte nuancer, og deres support system var så tungt og langsommeligt at vi blev nødt til at benytte en anden leverandør, der med nøjagtigt de samme filer var istand til at levere perfekte print. Jeg benytter IKKE SAAL til noget igen!

  • Leave a Reply