Fotografi

Ferie minder

Hjemme hos os er vi rigtigt slemme til bare at lade vores billeder ligge på computeren og rode. Jeg tror faktisk at der er rigtig mange som kan nikke genkendende til dette. Efter at vi har fået digital kamera er det som om at vores billeder ikke kommer længere end til computeren. Når vi så kommer i tanke om en ferie vi gerne vil se nogle billeder fra skal vi som regel lede et stykke tid før vi finder dem i en godt gemt og glemt mappe på computeren. Det var noget nemmere i “gamle” dage at gå hen i reolen og tage fotoalbummet ned fra hylden.

Hvis man som os er vild med at fotografere, er der en stor risiko for at komme hjem fra ferien med masser af minder i form af en bunke fotografier.
Derfor blev vi enige om at nu skulle det være slut, vi ville bruge vores fotografier fra ferien. På den måde håbede vi at vi oftere ville mindes turen og snakke om den. Så vi besluttede os for at lave en del forskellige ting med billederne. Med de mange muligheder der er hos de forskellige firmaer på nettet, som fremkalder billeder er det både nemt og sjovt, og så er det ikke vanvittig dyrt.

Fotoalbum

Det første vi var helt sikre på vi ville lave, var det gode gammeldags fotoalbum. Vi savnede at kunne hygge os med bladre i et album en kold vinteraften mens vi krøb sammen i sofaen.
Albummene havde vi allerede liggende, købt på et oprydnings salg i den lokale brugs til 20 kr. stykket et par år tidligere. Vi fandt et firma som reklamerede med at de første 100 billeder var gratis, så alt i alt fik vi fremkaldt 400 billeder for ca. 200 kr.

fotoalbums

Forstørrelser

Rund omkring i huset havde vi nogle vægge som var bare, vi havde tit talt om at vi skulle have noget op at hænge på dem. Men vi havde aldrig fundet noget som var helt rigtig. Vi havde en del fotos fra turen som vi syntes ville egne sig fint til forstørrelser. Hvorfor så ikke fylde vores vægge med noget personligt, og med noget som ingen andre havde. Når vi så kommer hjem fra den næste ferie kan vi enten lave nogle flere eller vi kan bytte forstørrelserne ud.

Til stuen fik vi lavet en serie på 3 billeder størrelse 20*30 cm som vi betalte 9 kr. stykket for. Rammerne købte vi i Ikea.

Billede serie

Desuden fik vi lavet en forstørrelse i 50*75 cm, der kostede 99 kr. og igen var rammen fra Ikea.

billede soveværelse

Hvis vi skulle have købt samme størrelse billeder med rammer i en butik er jeg sikker på at det ikke kunne gøres billigere og nu fik vi nogle personlige billeder fyldt med minder til vores vægge.

Ved bestilling af billederne skal man lige være opmærksom på om man får vinget af hvor det står noget om automatisk billede forbedring, vi har været ude for at det ikke gør noget godt for billederne, så vi vælger det fra. Men vi redigerer som regel også selv vores billeder på forhånd.
Hvis man gerne vil forbedre/redigere sine billeder findes der en del gode gratis programmer til computeren som kan bruges. Til vores forstørrelser brugte vi programmet GIMP, som er gratis at downloade og bruge.

Fotoplakat

En af de sjovere ting som vi fik lavet var en fotoplakat, med forskellige billeder fra vores tur. Der er flere forskellige steder på nettet hvor man kan få lavet en sådan plakat. Vi fandt dog hurtig ud af at vi hellere ville lave layoutet selv, for så kunne vi helt selv bestemme hvor store billederne skulle være samt antallet af billeder. Mulighederne hos udbyderne er ok, men vi syntes at vi skulle gå for meget på kompromis med størrelse på billeder da der på forhånd var givet et vist antal billeder i de forskellige størrelser plakater. Vi valgte at lave en plakat på 50*70 cm med 35 forskellige billeder. Det hele lavede vi i Photoshop både redigeringen og beskæring af billederne. For til sidst at sætte de 35 billeder sammen til et billede. Da vi bestilte plakaten fandt vi desuden ud af at det var billigere at gøre på denne måde.

plakat-pixum

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply