Kun for sjov

Stand Up Paddle board

Som så mange andre mennesker, har jeg også en liste med ting som jeg gerne vil gøre eller prøve, en Bucket liste.
Min liste er temmelig lang og for hver gang der bliver streget en ting på listen, kommer der som regel to nye på. Den lever sit eget liv og udvikler sig hele tiden. Men mon ikke det hænger sammen med at man hele tiden flytter sig her i livet.

I dag skulle der sættes en ny streg.  Jeg skulle lære at stå på SUP board eller Stand Up Paddle board. Jeg havde i rigtig lang tid haft lyst til at lære det. En af  grundene til at det står på min liste, er at jeg syntes det ser så afslappende og fedt ud at padle rundt på sådan et board mens man nyder vandet og naturen omkring sig.
Jeg havde fundet et 3 timers kursus gennem Aalborg Vandcenter som jeg tilmeldte mig.
Forventningerne var høje og jeg var spændt da jeg mødte op mandag eftermiddag.

Vi var 7 som skulle lære kunsten at stå på et SUP board. Vores instruktør Ann Kathrine var uddannet til næsten alle slags vand sport fra sportshøjskolen i Aalborg så hun var helt klar til en flok glade amatører.

Først blev der blev udleveret våddragter, neoprenstøvler og svømme veste. Så fik vi en grundig gennemgang af hvordan vores board fungerede og skulle bruges.

sup 3
Der skulle noteres hvordan vi havde det med at svømme og skrives et telefon nummer til en pårørende, alt sammen noget som var konsekvenser af “Præstø ulykken”.

Derefter var der kun tilbage at komme i vandet.

Vi startede forsigtig, med at sidde på knæ på boardet. Men der gik ikke længe før vi var utålmodige og ville stå op. Og selvfølgelig var jeg den første til at ryge i vandet, en skulle jo være den første,  heldigvis var vandet ikke koldt.

sup 2
Efter vandturen var det op på brættet igen, det er for øvrig ikke så lige til at komme der op igen. Så padlede vi ellers af sted det bedste vi havde lært, vi skulle ned hvor der var læ i lystbådehavnen. SUP Board er en vind følsom sport hvis der er for meget vind bliver det for svært at styre boardet , den dag blæste det 5m/s det var næsten for meget.
Nede i bunden af lystbådehavnen, hvor der var godt med læ, fik vi instruktion i balance og i hvordan man drejer brættet. Derefter var der ellers frit slag til at prøve om vi kunne mestre brættet. Vi legede blandt andet kongens efter følger og lavede forskellige balance øvelser, der blev også øvet i at stå på hovedet.

sup 4
Det gælder om at have styr på balancen når man vil stå på sådan et board, en ting jeg havde svært ved at mestre, jeg var ikke så hurtig til at få det på plads som de andre kursister.  Det betød også at det blev til en del vand ture til mig, men hold da op hvor var det sjovt et prøve.
Jeg fik heller ikke lært at se helt afslappet ud, når jeg padlede, det skulle jeg koncentrere mig for meget til. Som nybegynder er det hårdt arbejde at mestre brættet, men mon ikke det bliver bedre jo mere erfaring man får. Så efter næsten 3 timer på brættet var jeg faktisk fornøjet og klar til et bad.
Det var en fantastisk oplevelse, det er ikke sidste gang jeg prøver at stå på SUP board. Vores instruktør var rigtig dygtig, dog var hun ikke helt frisk på at sørge for at gruppen var samlet, når der skulle gives instruktioner, så lige der er der plads til lidt forbedringer. Men alt i alt et rigtig godt kursus som kan anbefales til alle jer som har lyst til at få en forsmag på SUP Board.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply