Kategorier
Ud i det blå

Uden for sæsonen

Sommeren er på vej og de sidste dage har vist at den er lige om hjørnet. Vi tog forskud på sommeren og har været en tur langs et lille stykke af den jyske vestkyst, uden for sæsonen.

Nørre Lyngby

Vores første stop på turen var Nørre Lyngby som oprindelig er en lille fiskerby. Byen ligger ca. 5 km nord for Løkken og den har omkring 75 fastboende indbyggere. Området er et skønt og populært sommerhusområde.
Nørre Lyngby er nok mest kendt for den barske natur og de stejle skrænter langs stranden. Og ikke mindst for sommerhusene der styrter ned på stranden når stormene raser i vinter halvåret og havet gnaver sig ind i skrænten. Hver år snupper havet omkring en meter af kysten ved Nørre Lyngby.

skrænt nørre lyngby

Fælles for mange af byerne som ligger her langs kysten er at de rummer en del kunsthåndværkere og arbejdende værksteder og Nørre Lyngby er ingen undtagelse, der er rigtig mange flotte ting at kigge på og det er hyggeligt at at gå rundt til de forskellige kunsthåndværkere. Det er svært ikke at tage derfra med en souvenir.
Midt i byen er der en solnedgangs plads med et solur og nogle bænke hvor man kan sidde og nyde solnedgangen mens man kigger ud over havet. Soluret er opsat sådan at det altid viser sand sol tid på solnedgangspladsen.

solur

Men det som trak mest var en tur på stranden, vi ville se om der var nogle sommerhuse, som var i fare for at styrte ned. Der var næsten tomt for mennesker, fralands vinden betød at der var dejlig læ fra skrænten og havet var næsten helt roligt. Det blev til en god trave tur langs vandet på et par timer.

Rubjerg

Vi begav os videre mod Rubjerg, på vejen passerer man den gamle Strandfogedgård. På gården er der udstillinger om naturen og historier om sandet, Rubjerg Knude, Mårup kirkes skæbne og meget andet. Vi har tidligere været på besøg på gården og den er helt klart et besøg værd, men den har desværre kun åben fra sidst i juni til sidst i august.
Over for Strandfogedgården ligger resterne af Rubjerg gamle kirke og kirkegård. Kirken blev pillet ned i 1904 fordi sandflugten fik sandet til at lægge sig omkring kirken. Der skulle graves fri for at kirken kunne benyttes når der havde været blæsevejr. Der er stadig nogle af de gamle gravsteder tilbage på kirkegården, hvor man kan gå en tur og prøve at fange de historier som stenene fortæller.
På den gravsten som er sat for Willum Hansen er der en døds dato som ikke helt stemmer nemlig den 31. april, der er kun 30 dage i april. Historien bag siges at være at enken ikke ville betale de 2 kr. stenhuggeren skulle have for at rette fejlen. Hun syntes at det var for dyrt og derfor forblev datoen den 31. april på stenen. På kirkegården kan man også se et romansk granit kors som menes at være lige så gammel som kirken det vil sige fra omkring år 1180.
gravsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *