Kategorier
British Columbia

Creston- Revelstoke

Mættet med indtryk om livet som nybygger var det tid til at vende næsen mod Creston. En lille time inden Creston ligger Kootenay pass som er et bjerg pas.
Toppen af passet ligger i 1775 meters højde og er et af de højest beliggende pas i Canada, som holdes åben for  passage hele året. Men det er til tider lukket på grund af lavinekontrol og oprydning efter lavine. Lavinerne styres og udløses af et firma som bruger et fjernbetjent lavine system.

Da vi ankom til Creston sidst til eftermiddagen, var var ikke helt sikre på om vi havde en plads på campingpladsen Pair a Dice. Vi havde ringet på forhånd, John havde dog nogle problemer med at forstå ejeren i telefonen men vi regnede med det var i orden. Det viser sig da vi ankom til pladsen at ejeren var af asiatisk oprindelse. Hun var vældig talende og det foregik hurtigt deraf problemerne med at forstå hende. Men magen til gæstfrihed skulle der ledes længe efter, og selve camping pladsen var nok den mest ryddelige, rene og velregulerede plads der findes. Vi fik vasket lidt tøj og lavet en omgang pasta carbonara, hvor til vi drak hvidvinen vi have købt hos Maverick. Da mørket faldt på kravlede vi til køjs og sagde godnat.

Mens vi var på besøg i Canada blev vi introduceret for en øl som hedder Kokanee, der blev til vores foretrukne øl. Øllen er opkaldt efter Kokanee gletcheren som ligger i området. Da vi ankom til Creston vidste vi godt at Kokanee øllen blev brygget i nærheden. Så vi besluttede os for at køre omkring bryggeriet da vi kørte fra Creston, for at se om der skulle være mulighed for en rundvisning.

Columbia Brewery

Og selv om det var søndag var vi heldige, så vi besluttede at det skulle vi. Selve rundvisningen kostede 5$ og varede ca. en time. Der blev kun produceret øl på hverdagene, så produktionen stod stille, men vi fik en grundig og spændende rundvisning. Vi fandt ud af at der havde været en dansk brygmester på bryggeriet som selvfølgelig hed Jacobsen. Rundvisningen blev rundet af i en lille pub indrettet ved indgangen hvor vi fik serveret en iskold fadøl vi kunne nyde mens der blev vist sjove gamle reklamefilm for Kokanee.

Meget af vores køretur denne dag skulle foregå langs Kootenay Lake. Søen ligger 530 m over havet den er 144 km lang, mellem 3-5 km bred og op til 152 m dyb på det dybeste sted. Søen blev dannet under istiden.

Kootenay Lake

Der var en dis i luften fra skovbrandene som var rundt omkring, denne dis gav luften et blåt skær som gav bjergene den mest fantastiske blå farve. Der var næsten vindstille hvilket gav en fantastisk spejling af bjergene i søen.
Vi gjorde et stop ved Kuskanook Harbour en lille lystbådehavn ved søen. Vi ville helt ned til vandet for at nyde synet af søen og de “blå” bjerge.

Blå bjerge Kuskanook Harbour

Vi fortsatte turen nord på og inden længe stødte vi på det mest mærkværdige hus som vi nogensinde havde set, nemlig Glashuset. Et hus bygget af glas flasker.

glashus

 

Huset blev bygget af bedemand David H. Brown i 1952, det blev bygget som  pensionist bolig for ham og hans kone. Huset er bygget af 500.000 flasker fra balsamerings væske. For at have flasker nok til projektet rejste han rundt i det meste af det vestlige Canada for at samle flasker ind fra kollegaer. De flasker som han fik til overs fra huset brugte han til at anlægge haven. Det er et lille sødt hus, som ligger på skråningen af Kootenay Lake, med den mest fantastiske udsigt. Vi fik en rundvisning som tog ca. 5 min. større var huset ikke.

Det lille køkken i glashuset

Vi fortsatte turen mod Kootenay bay, der skulle vi med en færge for at komme videre, vejen krydser nemlig søen men i stedet for at bygge en bro er der indsat en færge som er gratis at benytte. Sådan er det de steder hvor en færge bliver brugt som forlængelse af vejen.  Næste stop var Kaslo, en rigtig hyggelig lille by. Byen er hjemsted for SS Moyie en hjuldamper som sejlede på Kootenay Lake fra 1889 til 1957. Vi gik en tur i byen og fandt et sted hvor vi kunne spise vores aftensmad. Den næste færge som vi skulle med var i Nakusp, så da vi havde spist kørte vi igen. Vi ville gerne nå Nakusp inden den sidste færge sejlede så vi kunne overnatte i Revelstoke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *