Kategorier
British Columbia

Field.

Vi stod ekstra tidligt op denne morgen, vi ville forsøge at komme op til Lake O’Hara. Da vi ikke havde billet til bussen og vi ikke havde mod på at gå de 11 km op, var planen at stille os ved busstoppestedet for at se om der var passagerer, som ikke dukkede op til den første bus.
Desværre var der ikke plads på bussen, så Lake O’Hara må vente til næste gang vi er i Canada. Vi har, efter vi er kommet hjem, lovet hinanden at hvis vi ikke kommer med bussen næste gang, går vi turen op.

På vej til Lake O’Hara bussen kom vi forbi Spiral Tunnel, den besluttede vi os for at se nærmere på, så vi kørte tilbage. Spiral Tunnel er en tunnel, der bliver brugt til at udjævne stigningen på togsporene, systemet gør at  togene nemmere klarer stigningen i Kicking Horse passet. Inden tunnelen blev åbnet i 1909 skulle togene over 6,6 km forcere en stigning på op til 45 m pr. km. Efter tunnelen var bygget blev stigningen reduceret til 22 m pr. km på en 13,2 km strækning. Ved udsigts pladsen til den nedre tunnel er der to steder, hvor det er muligt at se togene køre ind og ud af tunellen. Hvis man er heldig, er toget langt nok til at man kan se det 3 steder på samme tid. Før tunnelen, på vej ind i tunnelen og på vej ud af tunellen igen.

Vores back up plan for resten af dagen var en tur til Bow Lake. Vi havde hørt at vandreturen op til Bow Glacier Falls skulle være en smuk tur, den havde vi tænkt os at gå. Søen ligger 1920 m over havet og Bow gletcher kan ses for enden af søen.

Bow Lake ligger ved Icefields Parkway ca. en halv times kørsel nord for Lake Louise. Hvis man drejer fra ved Num-Ti-Jah Lodge, et kæmpe træhus med rødt tag, så kommer man lige ned til søen.
Turen vi skulle gå var ca. 5 km hver vej. Der er lidt stigning på vej op til vandfaldet men stigningen ligger på den sidste tredjedel af ruten. Ruten er ikke svær at gå, men der er steder hvor stien er smal og stejl og hvor man går i vand.
Vi havde smurt madpakker og pakket rigeligt med vand for vejret var igen på den varme side. Det første lange stykke af turen gik vi langs søen og nød det smukke udsyn til vandet og bjergene.

kløft-bow-lake2
Efter et stykke tid blev stien smallere og glat af mudder, nogle steder var den væk og man skulle lidt ud i vandet, men vandet var ikke dybt. Det er sikkert forskelligt hvor vådt der er alt efter årstiderne. Lidt længere henne ad stien kom vi forbi et stenskred. Der efter kom der en flodslette, hvor vandet fra gletcheren danner en flod. Her skulle vi krydse noget vand for at komme videre.
Vi udså os en stor sten ude i vandet hvor vi holdt et hvil og spiste vores madpakker.

Sten på kløft

Efter flodsletten kom stykket med  stigningen før vi endelig nåede op til det flade stykke ved vandfaldet. Og hvilket syn der mødte os da vi kom op på det sidste stykke, et fantastiskt smukt vandfald strømmede ud over kanten oppe fra gletsjeren. Det var muligt at komme helt tæt på vandfaldet, så John fortsatte helt op.

Efter udflugten nød vi en velfortjent is ved Num-Ti-Jah Lodge, inden vi satte kursen tilbage mod Field.
Field er en lille hyggelig by med knap 200 indbyggere. Byen ligger ved Kicking Horse floden og Yoho National park, og nyder godt af de mange turister. Mange af husene i byen er indrettet som guesthouses eller hostels. Men Field har formået at bevare sin charme. Det er en af mine absolut yndlings byer i Rocky Mountains, men det hænger måske sammen med at det var her, vi havde base da jeg var på en tredages tur i bjergene med dameklubben.

Field

Tilbage i Field gik vi en tur ned til jernbanesporene. De store tog som kører Øst/Vest i Canada mødes i Field og bytter togfører. Vi ville se disse store tog tæt på inden vi skulle rejse fra Canada. Så vi satte os på bænken og ventede, der gik ikke længe inden et tog dukkede op fra vest.

Langt tog

Toget var bemandet af 2 togførere, og bestod af 2 lokomotiver forrest, 122 vogne og 1 lokomotiv bagerst. Mens togførerne ventede på toget øst fra fik vi en snak med dem, de morede sig meget da de hørte om størrelsen på togene i Danmark.
Det giver god appetit at kigge på tog, vi var i hvert fald blevet sultne, og hvis ikke man selv vil lave mad, er der ikke så mange muligheder i Field. Størrelsen på byen gør at der ikke er så mange butikker, så The Siding Café fungerer både som liquor store, mini købmand, souvenirbutik og cafe m.m. Vi fandt et bord uden for caféen så vi kunne nyde de sidste stråler fra solen mens vi spiste vores aftensmad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *