Kategorier
Alberta British Columbia

Field – Banff

Turen i autocamperen var tæt på at være slut for denne gang, vi havde haft nogle fantastiske dage med masser af oplevelser. Men inden vi sagde farvel til vores hjem igennem de sidste 14 dage havde vi lige et par dage mere med oplevelser. Turen denne dag gik fra Field til Banff en forholds vis kort tur.
Vi kørte mod Lake Louise by for vores første stop på turen denne dag var Moraine Lake, den ligger lidt højere i bjergene end Lake Louise.
Moraine Lake ligger i the Valley of Ten Peaks i 1885 m højde.

moraine lake2

Selv om vi var tidlig på færde og vejret var lidt gråt var der allerede mange biler på parkerings pladsen.
Vi havde hørt at det skulle være en fantastisk smuk sø, men ved første øjekast virkede søen dog ikke som noget særligt. For enden af søen ligger en kæmpe bunke store sten hvor der er lavet en sti man kan gå op af.

The Rock Pile

The Rock Pile Trail som stien hedder er 300 m lang. På toppen ser man hvorfor at søen er så fantastisk smuk. Selv om det var gråt i vejret var det den mest fantastiske udsigt som vi havde. Udsigten over søen fra toppen af sten bunken er faktisk en af de mest fotograferede i Canada. Udsigten til bjergene bag søen er kendt som ” The Twenty Dollar view” fordi søen har været afbilledet på Canadas 20$ seddel.

Twenty Dollar View Moraine Lake

Der er muligt at leje kanoer, så man kan sejle en tur på søen. Det blev vi enige om skulle prøves. Vi havde en stående joke som gik på at alt i Canada kostede enten 50 eller 100$ og rigtigt nok, 50$ for en halvtimes leje af kano. Da vi senere fortalte familien i Calgary hvad vi havde givet for at leje en kano i en halv time, blev de temmeligt rystede.
Ude på søen var der en fantastisk stilhed, det eneste man kunne høre var årene i vandet når man padlede ellers var der totalt stille. Bare padle rundt på verdens mest blå sø og nyde stilheden, hvor heldig har man lige lov til at være. Desværre forsvandt tiden som dug for solen. Men vi nåde ned til enden af søen og tilbage på den halve time uden at have alt for travlt med at padle.

Efter sejlturen gik vi en tur langs søen, inden vi shoppede souvenirs i butikken ved Moraine Lake Lodge.
Vi kørte ned til Lake Louise by for at ose og shoppe lidt, det blev til en ganske kort tur i byen dels fordi byen ikke er så stor og dels fordi der var mennesker over alt, så det blev kun til lidt souvenirs. Vi kørte langs den 50 km lange og smukke Bow Valley Parkway, der forbinder Lake Louise og Banff, til Banff.

Bow Valley Parkway

Der er hastigheds begrænsning på 60 km/t hvilket ikke er nødvendig for man har bare ikke lyst til at køre stærkt. På turen er der gode chancer for at se vilde dyr, som bjørne og elge, der krydser vejen, eller de sjove tykhornsfår som i flok græsser på skråningerne og langs vejen. Der er tidspunkter på året hvor vejen er lukket om natten for at vildtet kan få ro. På vejen passere man flere smukke bjergtoppe bl.a. Mt. Temple, Castle Mountain og Storm Mountain. Og mange steder er der også  et kig til Bow River som løber langs vejen.

Bow River

Noget helt andet man møder på turen langs Bow Valley Parkway er sporene efter en interneringslejr. Castle Mountain Internment Camp var i brug fra 1915 til 1917 under 1. verdens krig. I alt var 660 personer interneret her, mange var immigranter fra de lande som Canada var i krig med, flest fra Ukraine og Østrig-Ungarn. De internerede blev brugt til at bygge veje og broer, faktisk er 10 km af Bow Valley Parkway bygget af dem som var internerede i lejren. I alt var 8579 personer internerede under 1. verdenskrig i Canada.

mindesmærke

Desværre var de  eneste dyr vi mødte på vores tur langs vejen tykhornsfårene, ganske uforstyrret stod der et og græssede i vejkanten, og skabte trafikkaos, mens de andre tykhornsfår så til i sikker afstand fra toppen af skråningen.

Tykhorns får

Vores dag sluttede med en slentre tur på strøget i Banff hvor vi fandt en fortovs resturant og nød vores aftensmad, mens vi kiggede på nogle af de 4 milioner turister, som hvert år besøger denne smukke by i Rocky Mountains.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *