Kategorier
British Columbia

Vancouver Island

Hvaljagt………. Denne dag havde vi se frem til rigtig længe. Det var et stort ønske fra os begge at vi kunne komme til at se bjørne og hvaler på vores tur i Canada, og bjørnene var jo allerede gået i opfyldelse. Hvalerne var faktisk en af grundene til at vi lagde turen omkring Vancouver Island. Så vi stod op den morgen med en vis forventning og lidt sommerfugle i maven for dette var dagen.

Surf overnatning

Efter brug af badefaciliteterne, sørg forøvrigt altid for at være veludstyret med loonier (1$ mønter), skulle vi have afregnet for natten. Ejeren af surf butikken anbefalede Jamies Whaling station til vores hvalsafari. Vi skulle betale 25$ for at overnatte på pladsen og vi fik rabat kort på 50$ til Jamies så det var en ok deal. Vi blev enig om at køre til Ucluelet og hoppe på båden der. Vi valgte en tur i en Cruiser Boat, en tur på 2 til 3 timer. Vi skulle sejle i ca. 30 – 45 min inden vi kunne se hvaler. Det var hovedsageligt gråhvaler vi ville komme til at se. Der var noget diset og køligt da vi lagde fra land men solen kæmpede for at komme igennem. Turen ud af havnen og mod vores destination var rigtig hyggelig, vi fik udleveret tæpper og kunne få varm cacao på turen. Skipper var en god guide, han fortalte om området og udpegede de forskellige dyr som vi kom forbi på turen. Så der var rig mulighed for at få nogle fine billeder.

På vej på hvaljagt

Da vi havde sejlet i godt en halv time, kunne vi forstå på skipperen at han forsøgte ihærdig at spore hvalerne. Han fortalte om meldinger andre både havde givet om hvaler der skulle være i nærheden. Vi sejlede rundt og ledte temmelig ihærdigt men der var absolut ingen hvaler. Så efter godt 2 timer gav skipperen op og meddelte at nu skulle vi vende skuden hjemad. For en nedtur det var, der blev lige pludselig temmelig koldt og turen tilbage til Ucluelet var meget lang. Vores længe ventede hvaljagt endte uden resultat. Solen tittede lige lidt frem da vi sejlede ind i Ucluelet som en ringe trøst. Kolde og slukørede tilbage fra hvalturen fandt vi ud af at der var hval garanti på vores biletter. Dette betyder at hvis der er en plads, som ikke er solgt kan man komme med en tur igen. Vi besluttede os for at blive en dag mere på øen og at prøve lykken igen næste dag. Vi fandt en camping plads i byen hvor vi fik en plads for natten. Derefter besluttede vi at køre en tur ned til Long Beach og gå en tur langs Stillehavet.  Man skulle ikke tro at det var sommer og at det var Sillehavet som vi gik tur langs, for der var temmelig diset og køligt, næsten som ved Vesterhavet om efteråret.

Long Beach, Stillehavet

Men det var smukt alligevel. Der var en del surfere på stranden men ellers næsten tomt for mennesker. Hele vejen langs stranden lå der et bredt bælte af drivtømmer hulter til bulter som var skyllet op. Masser af kæmpe store stammer som havde taget rejsen via vandet fra et eller andet sted i Canada.

Vi hyggede os et par timer på stranden og jeg fandt lidt havglas som skulle med hjem til Danmark. Vi havde håbet på at kunne se en solnedgang over Stillehavet, men sådan skulle det ikke være. Så vi kørte tilbage til campingpladsen, hvor vi tændte et lejrbål mens vi nød lidt rødvin med snacks og nød udsigten.

Udsigt campingplads

2 kommentarer til “Vancouver Island”

Hej Jane!
Tak for din fine ord og dejligt at du læser vores blog.
Og ja vi havde en fantastisk tur, uanset hvor mange ord vi forsøger at sætte på turen her i vores blog vil vi aldrig komme i nærheden af at kunne beskrive hvor fantastisk den var. Men vi forsøger for det kunne være sjovt hvis vi kune inspirere andre til at tage afsted. Hvad angår drivtømmer, var det under kraftige overvejelser om vi skulle rejse hjem med voldsom overvægt i bagagen, for der var så meget smukt træ. 🙂
Art-tribler vokser sig også fin 😉

Mange hilsner
Anita

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *